Tidsskriftet Passé

Tidsskriftet Passé er tidsskriftet drevet, skrevet og udgivet af historiestuderende på KU. Passé bliver som udgangspunkt udgivet hvert semester omkring en måned før semestrets afslutning, dvs. i maj og december.

Tidskriftets formål er at styrke det faglige og sociale miljø på historiestudiet på Saxo-instituttet på Københavns Universitet. Det sociale skal styrkes gennem tidskriftets tilblivelsesproces, samt den identitetsfølelse blandt de studerende, som tidsskriftet ønsker at skabe. Det faglige skal styrkes gennem vidensformidling af de studerendes arbejde og erfaringer med historiefaget.

 

Alle numre af Passé er gratis! Bladet kan findes omkring Saxo-Instituttet på det Humanistiske fakultet og online her på siden.

Hvert semester åbnes der for deltagelse i redaktionen, så hold øje med histopslag! Der laves mange forskellige ting i redaktionen, men primært vil arbejdet som redaktør bestå i at læse og udvælge de indsendte bidrag, artikler o. a.

Der er altid åbent for indsendelse af artikler til Passé, men vi opfordrer alle til at læse skrivevejledningen godt og grundigt igennem inden. Vi modtager også meget gerne alle andre typer historieformidlings former, såsom historiequizzer eller satiretegninger. Eksempler herpå kan ses i de forrige numre, som regel bagerst i bladet.

Er du i tvivl om dit bidrag vil passe til Passé eller har du andre spørgsmål, er du velkommen til at skrive til os på tidsskriftetpasse@gmail.com Her modtages også bidrag til fremtidige numre.

God skrivelyst!

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.